Gå til sideindhold
Share on facebookNotify a friendPrint page

Praktisk

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan melde dig en holdaktivitet direkte her på Ungdomsskolens hjemmeside. Desværre kan vi ikke love, at alle hold/kurser oprettes. Der skal være 10-12 deltagere for at holdet oprettes. Det er derfor vigtigt, at du tilmelder dig hurtigt. Du kan ikke altid regne med, at holdet er placeret på den nærmeste skole.

Mht klub så mød op i din lokale klub, hvor klubmedarbejderne vil hjælpe dig med at registrere dig online. Du får et elektronisk ungkort på din mobil, så vi kan registrere dig, når du besøger klubben. 

Hvordan får jeg besked?

Nogle dage før kurset/holdet starter, vil du få besked fra Ungdomsskolen om mødested og tidspunkt ud fra dine profiloplysninger. Du får enten en mail eller sms. Du kan også til enhver tid her på hjemmesiden logge dig på og se hvilke kurser der starter og hvornår. Er du i tvivl - så ring og hør nærmere.

Hvad kræves der af mig?

At du møder op og er aktiv på de aktiviteter, du har meldt dig til. Derudover ikke andet end lysten til at begynde på en udbytterig fritid sammen med andre unge. Og dog! Er du forhindret i at møde til undervisning, skal du melde afbud til din lærer. Derudover regner vi med, at du behandler holdkammerater og undervisere på samme måde, som du selv vil behandles. Vi forventer også, at du behandler materiel og bygninger ordentligt. Husk på, at du deltager i Ungdomsskolens aktiviteter, fordi du er interesseret og selv har valgt at komme her.

Hvad koster det?

Undervisningen og klub er altid gratis. Men en del fag er der kursusafgift på til materialer. Du vil altid på forhånd blive orienteret om pris, hvis du skal betale noget. Du skal også betale for at deltage i Ungdomsskolens ture og rejser.

Erstatning

Ungdomsskolen hæfter ikke for elevers personlige ejendele.

Forsikring

Ungdomsskolen har ingen forsikring. Undersøg om du er dækket af dine forældres forsikringer.

 

Foto/video!

I Ungdomsskolen og i klubberne tages der jævnligt fotos/video, der anvendes til brochure, Facebook og hjemmeside. Ønsker du ikke at fotos og lign., hvor du optræder, anvendes, bedes du gøre opmærksom på det, når der filmes eller fotograferes! Udfyld samtykkeerklæringen herunder.

 



Senest opdateret 30.08.2021 11:04 af BLS

Apricore logo