Her kan du finde informationer om Ungdomsskolens undervisningsforløb - kaldet Skolepakker - som tilbydes skolerne i Jammerbugt Kommune i skoleåret 2024/2025.
Med vores tilbud til skolerne ønsker vi at indgå i et samarbejde om inklusion og understøtte skolerne i at skabe trivsel og alternativ læring for de unge.
''Dette katalog er Jammerbugt Ungdomsskoles bidrag til den åbne skole og understøttelse af elevernes læring, udvikling og dannelse.
Ungdomsskolen sigter mod at udfordre kommunens unge og har et stærkt fokus på at kompetenceudvikle den enkelte elev og klasse gennem faglighed og sociale fællesskab i egen klasse og på tværs af klasser og årgange.
Dette katalog er målrettet mellemtrin og udskoling, med klasser op til 28 elever. Det er tydeliggjort hvilke klassetrin, de forskellige tilbud er til, samt lærings- og fagmål.
Ungdomsskolen stiller hver gang med undervisere, undervisningsmateriale og udstyr. Skolerne skal herudover stille med minimum én underviser, som så vidt muligt deltager i aktiviteten.
Undervisningen er for de fleste aktiviteter gratis, dog med få undtagelser, som vil fremgå tydeligt på den enkelte aktivitet.
Materialeforbrug afregnes ud fra forbrug, som aftales ved bestilling af forløbet.Vi anbefaler meget, at I prioriterer at lade en underviser fra klassen være gennemgående i hele aktiviteten, da dette giver mulighed for at anvende dagens program – herunder aktiviteter og dialog – i klassen efterfølgende.
Vi ser frem til endnu et skoleår med inspirerende og motiverende undervisning til gavn for eleverne.
I forbindelse med afvikling af det enkelte hold, er der mulighed at ændre enkelte aktiviteter, så det giver størst mulig mening for den enkelte skole.''